Oplæg og læringsforløb
Er du interesseret i at blive klogere på deltagelse og demokrati? Har du brug for opkvalificering i deliberative metoder og deltagelsesfacilitering? Så kig nærmere på vores oplæg og kurser.
Hvordan holder vi oplæg og kurser
Vi holder forskellige oplæg og kurser, som alle har deltagelse og demokrati som udgangspunkt. Vores oplæg og kurser kan skræddersyes til jeres behov – om I har brug for et kort oplæg på 15 minutter eller et kombineret oplæg og workshop på flere timer. Vores foredrag og workshops kan både være til alt fra gymnasieelever og studerende, til offentlige og private professionelle, der overvejer hvilke muligheder man selv har, for at imødekomme både egne og samfundets demokratiske udfordringer, eller blot ønsker et dybere indblik i demokratiets udfordringer og potentialer.
Vores oplæg trækker på al vores viden og erfaring – både det vi selv har, men også den viden og de erfaringer, som vi har fra de demokratinetværk, vi er en del af. Oplæggene afholdes af vores konsulenter – hvem afhænger af, hvilken af vores konsulenter, som har størst ekspertise i det tema og den type oplæg eller workshop, som I ønsker.
Vores oplæg
Repræsentation, mangfoldighed og demokratisk ligestilling
Hvordan står det til med den demokratiske ligestilling i Danmark? På en række parametre står det rigtig skidt til, fx når vi ser på antallet af kvinder og minoritetsetniske personer i politik og i topposter. Det gælder også, når vi ser på inddragelse af fx minoriteter og socialt udsatte i demokratiske processer.
De seneste år er der kommet mere fokus på mangfoldighed og ligestilling i samfundet, men hvordan sikrer vi at skabe bedre repræsentation, mere mangfoldighed og ligestilling i vores demokrati? Det kræver først og fremmest, at vi forstår udfordringerne på feltet, og forstår, hvorfor mangfoldighed og ligestilling overhovedet er vigtigt for demokratiet.
Kontakt vores konsulent, Matthew Daniali på matthew@wedodemocracy.dk, hvis du vil høre mere om repræsentation, mangfoldighed og demokratisk ligestilling.
Beboerinddragelse og beboerdemokrati
Hvordan får man flere beboere til at engagere sig? Det er noget de fleste boligselskaber spørger sig selv om for tiden. En stor del af boligmassen i Danmark er organiseret demokratisk, men hvad betyder beboerdemokratiet, hvis beboerne ikke udnytter muligheden for at få indflydelse?
Beboerinvolvering er svært at få greb om. Derfor tilbyder vi inspirationsoplæg og foredrag om innovative demokratiprocesser til boligsektoren.
Kontakt vores konsulent, Jeppe Nielsson på jeppe@wedodemocracy,dk hvis du er interesseret i at høre mere om beboerinddragelse og beboerdemokrati.
Demokratikrise, deliberativt demokrati og borgersamlinger
At demokratiet er i krise, er efterhånden blevet en sætning, vi har vænnet os til at høre. Demokratiet er på mange stræk under pres – både i Danmark og i verden. Men denne fortælling er ikke en tragedie uden løsninger.
We Do Democracy tilbyder oplæg, foredrag og workshops, der med udgangspunkt i demokratiets tilstand i dag, præsenterer deliberativt demokrati og særligt metoden borgersamlinger og borgerting, som konkrete metoder til at imødekomme demokratiets udfordringer.
Kontakt vores konsulent, Xenia Due på xenia@wedodemocracy, hvis du er interesseret i at høre mere om demokratikrise, deliberativt demokrati og borgersamlinger
Aktivisme, unge og demokratisk deltagelse
Man hører ofte, at unge mennesker ikke længere tager del i demokratiet. Til tider kan det virke som den helt store forfaldsfortælling. Det er imidlertid virkelig langt fra sandheden. Unge er ekstremt engagerede og aktive på måder, der måske ikke helt passer ind i de kasser, som eksisterer i samfundet. Ved at fokusere på den fremvoksende aktivisme og nye demokratiske udviklinger, kan vi tegne et langt mere nuanceret billede. Det gælder både indenfor klima, trivsel og generel demokratisk deltagelse.
Er du en organisation, der arbejder med unge, eller er du bare interesseret i nye strømninger, så er det måske noget for dig.
Kontakt vores konsulent, Kolja Dahlin, kolja@wedodemocracy.dk, hvis du er interesseret i at høre mere om aktivisme, unge og demokratisk deltagelse.

Vil du
vide mere?

