Nationalt Borgerpanel om Dyrevelfærd – danskerne rådgiver Folketinget

Det er en politisk ambition at styrke dyrevelfærden. Danmark er verdens største producent af grisekød målt per indbygger, og griseproduktionen er en central søjle i det danske fødevareerhverv samt udgør en traditionsrig del af den danske madkultur. Bedre dyrevelfærd i fremtidens griseproduktion skal findes i en balancegang i vores samfund mellem by og land, mellem forbrugernes forventninger og producenternes vilkår i et globalt marked og mellem økonomisk bæredygtighed og etisk ansvar.

Som en del af aftalen Sammen om Dyrene besluttede Folketinget at nedsætte et nationalt borgerpanel med 36 repræsentativt lodtrukkede borgere fra hele Danmark. Formålet var at give politikerne adgang til borgernes hverdagsperspektiver og prioriteringer i et komplekst politisk spørgsmål.

We Do Democracy og Fonden Democracyx udgjorde tilsammen et uafhængigt tredjepartssekretariat med ansvar for at designe og gennemføre processen efter OECD’s principper for deliberativ borgerinddragelse. Vi har haft ansvar for at designe, rekruttere, videnskurratere og facilitere borgerpanelet, samt for at sikre omverdensinddragelse.

Borgerpanelet skulle rådgive Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd og Folketinget om, hvordan Danmark kan styrke dyrevelfærden i fremtidens griseproduktion.

Borgerpanelets kerneopgave var: ” Vi har brug for borgerpanelets hjælp til at forestille os en fremtid for dansk griseproduktion,der forener ansvar for dyrevelfærd med forventninger til pris og produktion af grise.”

Borgerpanelet udviklede konkrete anbefalinger til fremtidens dyrevelfærd i griseproduktionen. Resultatet af arbejdet blev 1 vision, 8 overordnede anbefalinger og 33 initiativer til fremtidens griseproduktion.

Dermed blev borgerpanelet også et forsøg på at bringe borgerne tættere på det forberedende arbejde i Folketingets politiske beslutningsprocesser.

Over 10.000 borgere blev inviteret og 491 borgere spredt over hele landet med forskellige baggrunde meldte sig som deltager til borgerpanelet, da daværende Ministerie for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri inviterede ind. De 36 borgere blev udvalgt ved stratificeret lodtrækning gennemført af Danmarks Statistik, så panelet afspejlede den danske befolkning ud fra de socio-demografiske kriterier køn, alder og geografi.

Borgerne mødtes over mere end fire måneder gennem to weekendsamlinger og tre onlinesamlinger. Undervejs blev panelet klædt på med viden fra en række eksperter og faglige rådgivere og gik i dialog med interessenter med forskellige perspektiver på dyrevelfærd og griseproduktion – blandt andre Danske Svineproducenter og Økologisk Landsforening. Igennem processen arbejdede medlemmerne sig ind på kerneopgaven, mod fælles anbefalinger og initiativer. Medlemmerne har samlet set brugt over 32 timer på fysiske og online møder, der lå efter almindelig arbejdstid.

For at sikre at panelet modtager aktuel og retvisende viden, var der tilknyttet en rådgivergruppe, sammensat af erksperter fra feltet. Den uafhængige faglig rådgivergruppe bestod af forskere Peter Sandøe, Mickey Gjerris og Lene Juul Pedersen. Dertil er der blevet etableret en følgegruppe af interessenter, for at sikre omverdens inddragelse, hvor interessenter bl.a. er blevet inviteret til at bidrage med partsindlæg – en invitation 8 organisationer benyttede sig af.

Processen var tilrettelagt efter OECD’s principper for deliberative processer med fokus på blandt andet et tydeligt mandat, transparens, uafhængighed, adgang til balanceret viden og en klar forpligtelse hos opdragsgiver til at forholde sig til anbefalingerne.

Borgerpanelet overleverede den 2. september 2026 deres anbefalingsrapport til Minister for Natur og Dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen og 11 fremmødte medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Overleveringen fandt sted i Landstingssalen og gav mulighed for at politikerne kunne gå i dialog med borgerne for at forstå anbefalingerne og deres afvejninger. Læs den endelige anbefalingsrapport her

De 8 anbefalinger og 33 initiativer peger blandt andet på:

• Markant færre grise i den danske produktion.
• Mere plads og bedre levevilkår for grisene.
• Styrket kontrol med dyrevelfærden og mere uafhængig forskning.
• Støtte og uddannelse til producenter, så erhvervet kan omstille sig til højere dyrevelfærd.
• En klar anbefaling om, at hvis reglerne ikke ændres, bør den nuværende konventionelle griseproduktion udfases.

De 33 initiativer har gennemsnitlig opnået 97 % opbakning fra panelets medlemmer, og ingen medlemmer valgte at afgive en minoritetsudtalelse. Det viser, at borgere på tværs af forskellige udgangspunkter kan finde fælles prioriteringer, når de får tid, viden og mulighed for at lytte til hinanden.

Samtidig peger processen på et bredere demokratisk potentiale: Borgerpanelet er et nyt eksempel på, hvordan Folketinget og Regeringen kan inddrage et repræsentativt udsnit af befolkningen som hverdagseksperter i arbejdet med komplekse nationale politiske spørgsmål.

Overdragelsen af anbefalingerne markerer et skifte. Med anbefalingerne skifter arbejdet hænder, og borgernes perspektiver træder ind i det videre politiske arbejde.

Som en del af mandatet for opfølgningen på borgerpanelets arbejde skal Dyreetiske Råd inden for tre måneder udarbejde en vurdering af anbefalingerne, mens Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal kvalificere anbefalingerne. Det skal understøtte det videre arbejde med anbefalingerne.

Ministeriet er forpligtet til at behandle anbefalingerne, herunder sørge for, at de drøftes blandt aftalepartierne og er tilgængelige for relevante udvalg og Folketinget. Seks måneder efter overdragelsen skal ministeriet give borgerne en status på, hvordan anbefalingerne er blevet vurderet, kvalificeret og drøftet eller anvendt politisk. Inden for 24 måneder følger endnu en status på, hvordan anbefalingerne er blevet anvendt politisk.

Dermed bliver borgernes anbefalinger ikke blot afleveret, men en del af en længere samtale om fremtidens dyrevelfærd – med en forpligtelse til at vende tilbage til dem, der var med til at forme den.

Fakta

• Titel: Nationalt Borgerpanel om Dyrevelfærd
• Periode: januar til september 2026
• Opdragsgiver: Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd (ved projektopstart Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fisker)
• Antal medlemmer: 36 repræsentativt udvalgte borgere fra hele Danmark
• Metode: Deliberativt borgerpanel
• Leverancer: 1 anbefalingsrapport, inkl. en samlet vision, problemet i dag, værdier for fremtidens dyrevelfærd, samt 8 anbefalinger og 33 initiativer.

Fotokreditering: Folketinget