Case
Egedal Borgersamling – klimatilpasning med borgerne
Baggrund
Når kommunerne klimatilpasser, står de over for en lang række svære valg, som ikke kun er tekniske. Erfaringer fra hele landet viser ,at hvis beslutningerne træffes hen over hovedet på borgerne, risikerer projekterne at møde modstand og blive bremset. Samtalen går fra hvad der er godt for det fælles bedste – til “ikke i min baghave”.
I Egedal Kommune førte tidligere protester om lokal klimatilpasning til at man vendte klimatilpasningstilgangen på hovedet. I et unikt samarbejde mellem forsyningsselskabet Novafos og Egedal kommune valgte man at gå fra lokal brugerhåndtering til bred borgerinddragelse og inviterede et repræsentativt udsnit af hele Egedal til at indgå i en fælles rådslagning om balancerne og prioriteringerne i fremtidens klimatilpasning.
Opgave
Med ”Egedal Borgersamling – sammen om fremtidens vand” besluttede Egedal Kommune og Novafos at invitere borgerne helt ind i beslutningsrummet.
Rammerne om en borgersamling der lever op til OECDs principper for deliberative processer og god offentlig inddragelse var afgørende for processen for at genskabe tilliden mellem system og borgere
- En uafhængig ekspertgruppe blev nedsæt med førende faglige eksperter til at understøtte borgerne arbejde og sikre deliberation på et oplyst grundlag og inddragelse af eksperter gennem hele processen. Ekspertgruppen udpegede en række eksperter i løbet af processen til at bidrage til borgernes arbejde bl.a. Sebastian H. Merlind, der kan ses i video her.
- Et mandat, kerneopgave, styregruppe og uafhængigt tredjepartssekretariat blev nedsat med We Do Democracy for bordeneden
- Rambøll blev sat til at udvikle faglige scenarier for fremtidens klimatilpasning i Egedal – og op til medlemmerne af borgersamlingen at vurdere og give input
- Alle borgere i Egedal kommune blev inviteret til at deltage via e-Boks fra borgmesteren. Lodtrækningskriterierne køn, alder, uddanelse, geografisk spredning og bopæl blev opsat og 36 borgere blev udvalgt ved stratificeret lodtrækning.
Løsning
De 36 repræsentativt udvalgte borgere fra hele Egedal overdrog i efteråret 2025 deres endelige anbefalinger kommunen og forsyningsselskabet Novafos om, hvordan klimatilpasningen bedst balanceres mellem tekniske, miljømæssige og sociale hensyn. Seks måneders intens arbejde med opgaven, den tilknyttet ekspertgruppe, ambitiøse scenarier fra Rambøll og Novafors – førte til markante anbefalinger og resultater:
- På tværs af borgernes forskellighed og den tidligere store uenighed i Egedal er der opnået 96% opbakning blandt medlemmernes til de 16 endelige anbefalinger og prioriteringskriterier for klimatilpasning
- Borgere kan på et oplyst grundlag godt forholde sig til meget kompleks viden og differentiere deres anbefalinger til henholdsvis kommunen og Novafos
- Klimatilpasning kan ikke reduceres til et binært valg mellem enten en blå/grøn løsning på overfladen eller traditionelle nedgravede løsninger. En balance mellem kontekst og socialt betingede forudsætninger viser den rette vej. Samtidig med, at mere biodiversitet og natur er helt centralt for fremtidens klimatilpasning.
Se den endelige anbefalingsrapport: Egedal Borgersamling_anbefalinger_endeligt færdige
Resultater
Novafos og Egedal er med borgersamlingen gået sammen med deres borgere i et unikt samarbejde om at løse de lokale udfordringer, når vandet stiger. De har samtidigt vist vejen for hvordan vi skal gentænke vores lokale demokratiske processer og bygge bro mellem system og borgere. De bedste løsninger – løse altid mere end et enkelt problem og så viser de samtidigt vejen for alle andre.
- Et enigt byråd er gået videre med borgersamlingens anbefalinger og vil i de kommende år sætte borgersamlingens anbefalinger op foran den videre proces for klimatilpasning.
- Der er givet første tilbagemeldinger til medlemmerne og offentligheden, hvordan kommune vil omsætte anbefalinger i den videre implementering
- Novafos har forpligtet sig på at tage afsæt i medlemmernes anbefalinger i deres videre arbejde som forsyningsvirksomhed i kommunen
- Egedal Kommune har efterfølgende fået et EU-tilskud på 1,5 mo kroner, der honorerer borgerinddragelsesindsatsen og sikre midler til at understøtte klimatilpasning i Egedal, med særligt vægt på at lave løsninger der flugter og imødekommer borgersamlingens anbefalinger.
Vil du
vide mere?
