Efter mere end to års intens udviklingsarbejde lancerer TrygFonden, Analyse & Tal og We Do Democracy et nyt måleværktøj, der sætter fokus på effekten af vores deltagelse i demokratiet. Måleværktøjet er udviklet til at vi alle sammen kan blive klogere på hvilken effekt deltagelse har i demokratiet og er udviklet med afsæt i en fælles nordisk forskningsgruppe, et deliberativt borgerpanel af danskere på tværs af hele landet og en aktørgruppe af 35 demokrati-professionelle fra en lang række organisationer,
Der har længe manglet valid viden om, hvilke former for deltagelse, der er med til at skubbe vores demokrati i en positiv retning. Hvad er det, at vi som samfund skal gøre mere af – eller mindre af – for at bevare et robust demokrati?
Modellen for Demokratisk Impact skal bidrage til at skabe viden om, hvad vi skal gøre for at styrke vores demokrati – hvilke initiativer og deltagelsesformer, der virker og skaber værdi. Hvad skaber større lyst til at være en aktiv medborger? Hvad styrker sammenhængskraften i vores lokale og nationale samfund? Og hvad skaber tillid? Både til hinanden og til systemet? Med Demokratisk Impact skal vi som samfund blive klogere på, hvordan vi kan vende en negativ udvikling og øge robustheden i dansk demokrati.
Demokratisk Impact skal bruges om et strategi- og analyseværktøj, der kan bruges til at planlægge og måle på de effekter, forandringer, resultater og forhold, der udspiller sig, i forbindelse med en deltagelsesmetode, proces eller format.
Projektet er fortsat i udvikling, og foreløbige findings er et oplæg til den videre samtale om hvordan vi udvikler den demokratiske deltagelse i vores samfund. Vil du høre mere om udviklingsarbejdet og muligheden for at deltage, skal du skrive til Simone Klint, seniorkonsulent i We Do Democracy og projektleder på Demokratisk Impact: simone@wedodemocracy.dk.
Modellen testes hos en lang række organisationer i 2026, hvorefter værktøjet stiles til rådighed for alle.
Du kan læse mere om projektet her: https://www.wedodemocracy.dk/program/demokratisk-impact/
