Impact-området handler om, om deltagelsen styrker den enkeltes demokratiske kompetencer gennem øget viden, selvtillid, stillingtagen og handlekraft.

Demokratisk deltagelse kræver evner og erfaringer. De kommer ikke af sig selv, men vokser, når de bruges, ligesom en muskel der bliver stærkere, jo oftere den trænes. Når mennesker deltager, udvikler de både viden, mod og handlekraft, hvilket igen øger deres lyst og evne til at tage del i demokratiet.

Tilsammen viser disse dimensioner, om deltagelse udvikler menneskers evne til at tage aktivt del i demokratiet.

Selvtillid
Tillid til, at man har noget at bidrage med i en demokratisk samtale eller proces, og mod til at gøre det, også når man er uenig. Det indebærer troen på, at man kan påvirke samfundet, og at nogen lytter.

Stillingtagen til nye perspektiver
Evne til at forholde sig nysgerrigt, åbent og kritisk til andres holdninger og erfaringer gennem aktiv lytning og uddybende spørgsmål.

Viden
Kendskab til, hvor og hvordan man kan deltage for at skabe demokratisk forandring, samt forståelse for samfundsspørgsmål og relevante emner.

Handlekraft
Evnen og viljen til at omsætte sin viden og selvtillid til konkret engagement, enten gennem deltagelse i aktiviteter, ændret adfærd eller klare intentioner om at handle.

Impact-området handler om at kigge efter om holdninger dannes, udtrykkes og udvikles i en proces.

Et sundt demokrati bygger på, at samtaler og aktiviteter kan påvirke holdningerne. Ikke ved at gøre dem ens, men ved at tydeliggøre og skabe flere nuancer.

Når mennesker taler sammen, får holdningerne mulighed for at bevæge sig, blive afprøvet og forstå sig selv på nye måder. Derfor hænger holdningsdannelse tæt sammen med samtalens form og kvalitet. 

Her vurderes, om demokratisk deltagelse giver mulighed for, at holdninger bliver tydelige og kan udvikle sig. 

Holdningssynlighed 
I hvilken grad deltageres holdninger bliver synlige og forståelige for hinanden og for relevante beslutningstagere. 

Holdningsudvikling 
I hvilken grad deltagernes holdninger ændrer eller nuancerer sig som følge af deltagelsen. Det betyder ikke nødvendigvis, at de skifter retning, men at de får flere perspektiver og bliver mere reflekterede. 

Tilsammen viser disse dimensioner, om demokratisk deltagelse skaber grobund for refleksion, forståelse og meningsdannelse. 

Impact-området handler om deltagelsen styrker tilliden mellem mennesker, til beslutningstagere og til systemet. 

Tillid er grundlaget for samarbejde, dialog og for, at mennesker overhovedet investerer tid og energi i at finde fælles løsninger. Et samfund med høj tillid hænger bedre sammen, fordi man tror på, at de fleste vil det fælles bedste og respekterer de demokratiske spilleregler. 

Tilsammen viser disse dimensioner, om deltagelse skaber eller styrker den tillid, som gør demokratiske fællesskaber og beslutninger mulige. 

Tillid mellem deltagere 
Tillid til, at andre deltagere i et demokratisk initiativ eller fællesskab overholder demokratiske værdier, som at lytte, vise respekt og søge fælles løsninger. 

Tillid til befolkningen 
Tillid til, at den bredere befolkning respekterer demokratiets beslutninger og er loyale over for de værdier, der holder demokratiet sammen. 

Tillid til politikere og ledelse 
Tillid til, at politikere, bestyrelser og ledere er kompetente og handler i borgernes interesse, også når de møder uenighed. Det handler også om, at de søger at løse samfundets problemer frem for at varetage egne interesser. 

Tillid til det politiske system 
Tillid til, at politiske institutioner tjener samfundet og borgerne, følger lovgivningen og behandler alle upartisk. 

Impact-området handler om, hvilken betydning demokratisk deltagelse har for beslutninger og for den offentlige dagsorden.

I et velfungerende demokrati skal borgeres deltagelse kunne påvirke de beslutninger, der berører deres liv. Det gælder både i foreninger, lokalsamfund og i den brede politik.

Indflydelse handler derfor om, i hvilken grad deltagelsen får konsekvenser for den offentlige debat, for mediernes dagsordener og for konkrete beslutninger.

Her vurderes, om deltagelsen bidrager til, at nye temaer sættes på dagsordenen, og om beslutninger påvirkes af de erfaringer og perspektiver, som deltagelsen bringer frem.

Dagsordenfastsættelse
I hvilken grad initiativet skaber opmærksomhed omkring et emne eller en problemstilling i den offentlige debat. Det kan være i en organisation, i et lokalsamfund eller i samfundet som helhed.

Beslutningsaftryk
I hvilken grad en demokratisk aktivitet bliver taget op i et beslutningsrum, påvirker udfaldet af en beslutning eller fører til helt nye beslutninger, som ellers ikke ville være truffet.

Tilsammen viser disse dimensioner, om den demokratiske deltagelse har reel effekt på samfundets samtaler og beslutninger.

Impact-området handler om demokratisk deltagelse sætter varige aftryk i samfundets strukturer, samtaler og praksisser.

Et stærkt demokrati skaber resultater, der rækker ud over det enkelte møde eller projekt. Når mennesker deltager, kan det påvirke, hvordan vi taler om et emne, hvordan vi organiserer os omkring det og hvordan vi gør ting.

Her vurderes, om deltagelsen skaber langvarige effekter i samfundets samtaler, metoder og praksisser. 

Samfundsspor 
Om initiativet bliver synligt for andre, spreder sig til nye sammenhænge, inspirerer lignende initiativer eller fører til, at deltagere og arrangører tager metoder og idéer med videre. 

Sproglige spor 
Om deltagelsen påvirker måden, vi taler om et emne, og ændrer forståelsen af problemet eller af de løsninger, der opfattes som mulige. 

Tilsammen viser disse dimensioner, om demokratisk deltagelse efterlader aftryk, der varer ved og ændrer samfundets måde at tænke og handle på. 

Impact-området handler om omfanget af deltagelsen, og hvordan deltagelsen opleves af dem, der deltager. 

Et demokrati legitimeres gennem, at borgerne faktisk deltager i begivenheder, fællesskaber og processer. For at det kan ske, skal deltagelsen opleves som både meningsfuld og mulig. 

Dette område skal også give et billede af deltagelsens omfang, for at beskrive metoden og sammenhængen mellem den og impacten.

Her vurderes, hvor mange der deltager, hvordan de deltager, og hvordan de oplever deltagelsen. 

Omfang 
Omfanget af deltagelse i en aktivitet eller et fællesskab målt som antallet af deltagere og den tid, de investerer, herunder hvor ofte og hvor længe de deltager. 

Tilgængelighed 
I hvilken grad borgere oplever, at de har mulighed for at deltage, og om der findes barrierer, der forhindrer dem i det. 

Meningsfuldhed 
Den betydning og relevans, som deltagere tillægger deres deltagelse. Det omfatter oplevelsen af at kunne påvirke indholdet, føle fællesskab, forstå formålet og finde værdifuld mening i at være med. 

Impact-området handler om kvaliteten af de samtaler, der finder sted, når mennesker deltager i demokratiske fællesskaber. 

Et godt demokrati bygger på, at man kan tale og arbejde sammen for at finde løsninger, som rækker ud over egne interesser. Det kræver, at samtalerne foregår respektfuldt, åbent og på et oplyst grundlag – og at det er muligt at enes på trods af forskellige synspunkter.

Her vurderes, om  der i deltagelsen er samtaler der  er åbne, ligeværdige og baseret på viden og respekt og om samtalerne i en proces bidrager til dialog, læring og fælles forståelse. 

Lige adgang 
I hvilken grad deltagerne har mulighed for at blive hørt, udtrykke deres synspunkt og få adgang til relevant information. 

Vidensgrundlag 
Om et initiativ bygger på et relevant og afbalanceret informationsgrundlag, og om deltagerne får adgang til flere synspunkter og kilder. 

Begrundet argumentation 
Om deltagerne begrunder deres synspunkter ud fra egne erfaringer, viden eller fakta i stedet for blot at gengive holdninger uden argumenter. 

Respekt for modargumenter 
I hvilken grad deltagerne møder uenighed med nysgerrighed, respekt og åbenhed og anerkender uenighed som en demokratisk værdi. 

Kompromissøgning 
Om deltagerne forsøger at inddrage forskellige synspunkter i beslutninger og finde løsninger, der tilgodeser flest mulige. 

Impact-området handler om, hvordan dem, der deltager, afspejler befolkningen i det område, processen foregår i.

I et demokrati deltager alle ikke hele tiden, og derfor er det vigtigt, at de som deltager, kan repræsentere dem, der ikke gør. Det handler både om at deltagerne opleves som repræsentative og retfærdige i forhold til befolkningen som helhed, men også i hvilken grad de spejler demografiske forhold og holdninger. 

Her vurderes, om deltagerne i en aktivitet eller organisation repræsenterer befolkningen både demografisk, værdimæssigt og oplevet.

Tilsammen viser disse dimensioner, om et initiativ lykkedes med at repræsentere de ønskede legitimt.

Deskriptiv repræsentation 
Om deltagergruppen afspejler befolkningen målt på demografiske forhold som alder, køn, baggrund og uddannelse. 

Substantiel repræsentation 
Om deltagerne udtrykker det spektrum af holdninger, værdier og synspunkter, der findes i den befolkning, de repræsenterer. 

Underrepræsentation 
Om initiativet bevidst inddrager grupper, der normalt står uden for demokratisk deltagelse, og om de faktisk får en stemme. 

Oplevet repræsentation 
Om deltagerne opleves som legitime repræsentanter af dem, de taler på vegne af, og hvordan de selv forstår deres rolle. 

Impact-området handler om, om der skabes en følelse af at være en del af et fællesskab eller en gruppe og om det bidrager til

I et velfungerende demokrati, ved man hvor man skal gå hen med sine frustrationer og man har en oplevelse af at stå sammen med andre om at finde løsninger. Det er det modsatte af ensomhed og magtesløshed, der kan være grobund for polarisering.

Her vurderes, om deltagelsen skaber nye fællesskaber, styrker relationer og øger følelsen af samhørighed. 

Tilhørsforhold 
Om deltagelsen giver en oplevelse af at høre til i et fællesskab, hvor man bliver set, hørt og værdsat. 

Nye forbindelser 
Om deltagelsen fører til nye relationer mellem mennesker eller grupper, som ellers ikke ville have mødt hinanden. 

Nye fællesskaber 
Om deltagelsen fører til nye fællesskaber eller organisationer eller deltagernes indmelding i eksisterende fællesskaber. 

Styrket sammenhængskraft 
Om fællesskabet opleves som mere handlekraftigt, fordi deltagerne føler et fælles ansvar for problemer og løsninger. 

Impact-området  handler om, hvordan organisationer og fællesskaber udvikler deres evne til at skabe og fastholde demokratisk deltagelse. 

Et velfungerende demokrati kræver stærke organisationer, der kan samle borgere, skabe engagement og bygge kapacitet over tid. Organisatoriske ressourcer skaber stabil og øget mulighed for indflydelse.

Her vurderes, om organisationer gennem deres initiativer bliver stærkere, får flere aktive og bedre kan understøtte deltagelse.

Aktiv deltagelse 
Om flere personer bliver aktive i organisationen eller tager mere ansvar som følge af initiativet. 

Kapacitetsopbygning 
Om organisationen får flere ressourcer, bedre kompetencer eller nye metoder til at skabe demokratisk deltagelse. 

Organisatorisk bæredygtighed 
Om initiativet styrker organisationens evne til at fortsætte arbejdet og tiltrække nye deltagere over tid. 

Tilsammen viser disse dimensioner, om organisationer bliver mere robuste og handlekraftige gennem deres demokratiske arbejde.