Til baggrund for DR’s fokus på ungebyråd har vi indsamlet viden om ungeråd og ungebyråd i Danmark. Kommunale ungeråd så første gang lyset i 1960’erne og har siden udviklet sig markant siden 1980’erne, hvor ungebyråd første gang blev oprettet i kølvandet på FN’s internationale ungdomsår. Antallet af ungebyråd er i opblomstring og i dag har omkring to tredjedele af landets kommuner et eksplicit ungebyråd.
Den unge generation i dag er mere aktive end den tidligere generation, men ikke meget optagede af partipolitisk deltagelse. Derfor væsentligt at teste andre måder at gøre det på. Men mange steder har ungerådene/byrådene haft svært ved at lykkes – og er blevet lukket igen. Spørgsmålet er om det er den rigtige måde at sikre de unges plads i beslutningsprocesser. Og om der var andre deltagelsesformer der flyttede mere – fx ungemedlem af bestyrelser, unge borgersamlinger – eller overrepræsenterede ungepladser i almindelige byråd, direkte indflydelse og borgerbudgetter, samt frie midler til iværksætteri og aktivisme på egne præmisser.
Hvad er de afgørende ting at forholde sig til
- Er der forskel på ungebyråd og kommunale ungeråd?
Der er ikke substantiel forskel – der er mange ungeråd i Danmark, de laver stort det det samme som ungebyrådene og har samme mandat.
- Hvorfor lave endnu et ”børnebord”?
Det er så vigtigt for demokratiets udvikling at vi sikrer bedre repræsentation end den de klassiske valgrepræsentative formater kan understøtte. Således også ungerepræsentation, fordi det at få mange stemmer ind i rummet og sikre spejling i de demokratiske organer både sikrer mere ejerskab, legitimitet og bedre politiske løsninger. Men hvorfor ikke blot sikre de unge reserverede pladser og stemme direkte i byrådene? fx har man i nyere demokratier som i Nordmakedonien gode erfaringer med at lave generationskvoter i byrådene for at fastholde de unge..
- Unge med ofte den samme baggrund
Vi ved fra mange deltagelsesformater at de unge er svære at få til at komme – og at det ofte unge med samme baggrund der deltager, som fx aktive i foreningsliv, politisk aktive eller fra eksisterende ungdomsfora. For de enkelte unge er det ofte første gang de deltager i et format for ungebyråd og afgørende for deres demokratiske selvtillid – men hvis der ikke er ressourcer til at rekruttere ud over de kanaler man i forvejen har til unge, så er der risiko for at ungerådet ikke repræsenterer ikke de mange. Godt at se de steder i landet, hvor at der er lavet solid indsats for at sikre mere og bedre spredning i de profiler der bliver rekrutteret. I Borgersamlingen Ung-indflydelse (https://www.wedodemocracy.dk/ung-indflydelse-vaer-med-i-et-faellesskab-der-goer-en-forskel/) har bl.a Nyborg kommune (sammen med 4 andre kommuner og We Do Democracy) lavet stratificeret lodtrækning som har markant større spredning om som ville være oplagt at bruge som metode til ungebyrådene end de metoder der anvendes i dag. Ungeborgersamlingen mødes fysisk første gang denne weekend – kunne måske være spændende at lave indslag om.
- Kvaliteten af arbejdet i ungebyrådene – det kræver support
Det kræver god betjening for at sikre indflydelse og policy-impact på dagsordener – ligesom de almindelige byråd. Mange steder er det, der kommer ud af ungebyrådene/ungerådene ikke anvendeligt – udover den gode proceseffekt som de unge opnår ved at indgå i et fællesskab. Men uden indflydelse og feed-back mekanismer om hvorfor byråd efterfølgende vælge at gå – eller ikka at gå – med de unges anbefalinger, så mister de legitimitet og interesse. Hvis man ikke har ressourcer til at understøtte det, er det bedre at lave andre formater som fx samle unge i lokale handlefællesskaber i hverdagen..
- Mandat og indflydelse – stram op
Ungeråd fungerer virkeligt godt de steder hvor der er et solidt, transparent og forpligtet mandat fra kommune og byrådsside fx Københavns Ungeråd, der har mandat til at stille forslag til borgerrepræsentationen og på den seneste budgetaftale har fået mærkesager som bedre seksualundervisning, gratis menstruationsbinds, tiltag mod racisme og bedre cykelforhold. Mange steder er det dog løse og mere procesorienterede mandater.
Fakta:
- Hvor mange kommuner har ungebyråd?
Der er omkring 60 lokale ungdomsråd og -huse i Danmark hvoraf 47 er medlem af Netværket af Ungdomsråd (2021):
https://www.tuborgfondet.dk/bevilling-skal-booste-unges-indflydelse-i-kommunerne/
- Hvad har ungebyrådene mandat til/indflydelse på?
Ungebyråds helt overordnede formål er at være et talerør for unge, så unges stemmer høres i kommunens byråd og udvalg, så de derigennem kan have indflydelse på beslutningsprocesserne.
Mandatet varierer, men omfatter typisk:
- Høringsret i sager, der vedrører børn og unge (fx skole, fritid, kultur, transport, miljø)
- Ret til at stille forslag og initiativer til byrådet eller relevante udvalg
- Deltagelse i udvikling af kommunale strategier for unge
- Sparring og dialog med kommunalpolitikere og embedsmænd
I seks af landets kommuner (fra 2026) har ungebyrådet ret til at stille forslag direkte til byrådet eller relevante politiske udvalg. Aalborg Ungebyråd kan fra 2025 årligt sende fire beslutningsforslag til Aalborg Byråd, som byrådet er forpligtet til at behandle (https://www.aalborg.dk/mit-liv/ung/fritid-og-indflydelse/aalborg-ungebyraad). På samme måde kan Ungeråd KBH hvert år anmode om at få fire forslag behandlet politisk af Københavns Borgerrepræsentation. Udover ungerådets fire forslag er rådet høringspartner på en række områder: https://www.kk.dk/politik/lokaludvalg-saerlige-udvalg-raad-og-naevn/raad/ungeraad-kbh
Mandatet kan også omfatte økonomisk råderet over et fast budget til egne projekter; Flertallet af råd, har råderet over eget budget til aktiviteter i stil med fx Viborg hvor ungeråd midler til at skabe/støtte projekter som gør ungdomslivet i Viborg fedt: https://viborgungdomsraad.dk/.
- Hvad er effekten af ungebyrådene?
Der findes ikke landsdækkende kvantitative evalueringer, men lokale evalueringer og erfaringer peger på, at ungebyråd har størst effekt, hvor de har et tydeligt mandat, ressourcer og politisk opbakning.
Generelt kan det siges, at ungebyråd styrker unges demokratiforståelse og engagement.
Kommuner med større budgetter og tættere samarbejde med byrådet oplever større engagement og resultater. Innovative metoder som digitale valg og SMS-afstemninger har været forsøgt, men der er ikke dokumenteret mærkbar effekt alene ved brug af nye digitale metode. (https://nau.dk/wp-content/uploads/2020/05/Erfaringer-fra-ungdomsr%C3%A5d7.pdf)
Udfordringer er bl.a. fastholdelse af medlemmer og oplevelsen af reel indflydelse. Unge mister interessen/lysten, hvis ikke de føler de har medbestemmelse/at det har en reel indvirkning (https://www.trivselskommissionen.dk/-/media/filer/trivselskommissionen/250224-trivselskommissionens-boerne–og-ungepanel-inddragelsesgang-1.pdf)
- Hvordan sameksisterer ungebyråd med andre beslutningsinstanser?
Ungebyråd fungerer som bindeled mellem unge og byråd og samarbejder ofte med relevante udvalg. I modsætning til ældreråd, som er lovpligtige, er ungebyråd ikke sikret ved lov, hvilket gør deres eksistens og indflydelse mere sårbar over for politiske og økonomiske prioriteringer (https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/unge-hvorfor-findes-der-en-lov-om-aeldreraad-men-ingen-lov-om-ungeraad)
I flere kommuner er ungebyrådet forankret i ungdomsskolen eller har en fast kontaktperson i administrationen, hvilket sikrer koordinering og vidensdeling. (https://aarhus.dk/demokrati/politik/raad-og-naevn/specifikke-maalgrupper/boerne-og-ungebyraadet + https://ungdomsskoleforeningen.dk/wp-content/uploads/2024/04/Inspirationskatalog-demokrati-2024.pdf)
Samarbejde med elevråd og fælleselevråd er udbredt og fungerer ofte som rekrutteringskanal (https://nau.dk/wp-content/uploads/2024/06/Publikation-Sadan-far-du-indflydelse-i-din-kommune.pdf)
- Hvor kommer de unge fra/hvem melder sig til ungebyråd?
Medlemmer vælges typisk demokratisk blandt unge i kommunen, ofte via valg på skoler, ungdomsuddannelser eller online platforme. Aldersgruppen spænder typisk fra 13 til 24 år. Rekrutteringen sker typisk gennem skolebesøg, samarbejde med elevråd, via ungdomsskolerne, online valg og målrettede kampagner. Det kræver højere demokratisk selvtillid at melde sig ind og følelsen af at demokratiet er ”for en” at melde sig og derfor terndens til at et særligt segment af ungdommen højere repræsenteret (generelt i foreningslivet, ungdomspartier og dermed også her (https://www.trivselskommissionen.dk/-/media/filer/trivselskommissionen/250224-trivselskommissionens-boerne–og-ungepanel-inddragelsesgang-1.pdf + https://frivillighed.dk/analyser/artikler/nyt-forskningsprojekt-styrker-organisationers-arbejde-med-rekruttering-og). Flere adresserer dette ved at lave SoMe-kampagner og events som fællesspisning, for at nå bredere ud – eller lave mindre forpligtende medlemskaber (https://nau.dk/wp-content/uploads/2024/03/Faa-flere-med-i-faellesskabet.pdf).
Deltagelsen er størst, hvor unge oplever, at deres stemme har betydning, og hvor ungebyrådet tilbyder meningsfulde roller og ansvar (https://www.ms.dk/sites/default/files/ungepublikationer/publikationer/2023/ms_kbh-ungeraadsmanual.pdf).
Vi har til dette baggrundnotat ikke medtage andre samarbejdsformater med unge eller brug af elevråd.
Hovedkilder:
NAU, “Sådan får du indflydelse i din kommune”, 2024:
https://nau.dk/wp-content/uploads/2024/06/Publikation-Sadan-far-du-indflydelse-i-din-kommune.pdf
NAU, “Få flere med i fællesskabet”, 2024:
https://nau.dk/wp-content/uploads/2024/03/Faa-flere-med-i-faellesskabet.pdf
Ungdomsskoleforeningen, “Inspirationskatalog demokrati”, 2024:
https://ungdomsskoleforeningen.dk/wp-content/uploads/2024/04/Inspirationskatalog-demokrati-2024.pdf
Mellemfolkeligt Samvirke og Københavns Ungdomsskole,Ungerådsmanual, 2022:
https://www.ms.dk/sites/default/files/ungepublikationer/publikationer/2023/ms_kbh-ungeraadsmanual.pdf