Ny datatrækning på tværs af alle borgersamlinger i København viser et unikt indblik i københavnernes prioritereringer ifht. trafik, byrum og byliv. We Do Democracy har som uafhængigt tredjepartssekretariat indsamlet data på tværs af i alt otte borgersamlinger, der bygger på prioriteringer fra i alt 344 københavnere, som har fået en plads i en borgersamling via stratificeret lodtrækning blandt over 6.500 tilmeldte københavnere. I perioden fra første borgersamling i 2019 til nu har 38% af københavnerne modtaget en invitation via e- Boks til at deltage i borgersamling. Ved sammenligning af data på tværs af borgersamlingerne, er konklusionen meget klar, når det kommer til prioriteringen af byens rum.
I København er der siden 2019 gennemført 8 borgersamlinger, hvor fokus helt eller delvist har været på biltrafik, parkering og prioritering af byrum. I samme periode er der gennemført 25 borgersamlinger i hele Danmark. I de københavnske borgersamlingerne er københavnerne på tværs af bydelene optaget af en hovedstad med markant færre biler, reducering af parkeringspladser og bedre forhold for cyklende, gående, byrum, klimatilpasning og naturen.
Ud af de otte borgersamlinger har tre borgersamlinger på Østerbro, Indre By og Amager haft et særskilt fokus alene på biltrafik, parkering og prioritering af byrum og er anbefalingerne fra borgerne endnu tydeligere om brugen prioriteringen i byens rum. I de øvrige borgersamlinger i København om bl.a. Lynetteholm og Københavnernes Klimaborgerting er budskabet det samme – en fremtid med færre biler og mere plads til grønt byliv. Med andre ord: En diverse gruppe på 344 stratificeret udvalgte borgere, der spejler Københavnerne og som har fået viden om byplanlægning, transportmuligheder og klima er optaget af at skabe en hovedstad med færre biler og parkeringspladser.
Borgersamling som metode for kvalitativ viden om københavnernes prioriteringer
Borgersamlinger bygger på den deliberative demokratimetode, der følger international praksis og lever op til OECDs principper for god offentligt inddragelse. Til forskel fra en traditionel meningsmåling, hvor tilfældige borgere skal tilkendegive deres umiddelbare holdning til et komplekst emne, er medlemmerne af en borgersamling udvalgt gennem en stratificeret lodtrækningsproces på baggrund af invitationer via e-Boks og flere tusinde tilmeldte københavnere. Herefter er medlemmerne nøje udvælges på baggrund af deres forskellighed i forhold til kriterier som køn, alder, uddannelse, indkomst, bopæl og fx adgang til bil, så de samlet udgør en repræsentativ spejling af København – som matcher Danmarks Statistiks data på københavnerne.
Borgersamling som metode for kvalitativ viden om københavnernes prioriteringer Borgersamlinger bygger på den deliberative demokratimetode, der følger international praksis og lever op til OECDs principper for god offentligt inddragelse. Til forskel fra en traditionel meningsmåling, hvor tilfældige borgere skal tilkendegive deres umiddelbare holdning til et komplekst emne, er medlemmerne af en borgersamling udvalgt gennem en stratificeret lodtrækningsproces på baggrund af invitationer via e-Boks og flere tusinde tilmeldte københavnere. Herefter er medlemmerne nøje udvælges på baggrund af deres forskellighed i forhold til kriterier som køn, alder, uddannelse, indkomst, bopæl og fx adgang til bil, så de samlet udgør en repræsentativ spejling af København – som matcher Danmarks Statistiks data på københavnerne.
Hvad vil københavnerne med byens rum?
Alle borgersamlinger udkommer med en rapport med anbefalinger, som der er enighed om blandt borgersamlingens medlemmer. På tværs af de otte borgersamlinger ser vi følgende tre tværgående tendenser i anbefalinger til fremtidens København:
- I 7 ud af 8 anbefalingsrapporter kritiseres bilens plads i det offentlige rum og det anbefales, at Københavns kommune skærer markant ned på mængden af parkeringspladser i det offentlige rum, gør parkering dyrere eller at placere parkeringshuse i udkanten af byen. – Mindre biltrafik – mere plads til blød trafik
- I 6 ud af 8 borgersamlinger anbefales det direkte at Københavns Kommune udvider infrastruktur til cyklisme. fx. gennem bredere cykelstier, supercykelstier, cykelbroer/-tunneller og bedre cykelparkering.
- I 4 ud af 8 borgersamlinger indgår der anbefalinger for udvidelse af gangarealer. – Løsninger i byrummet er klimavenlige og giver plads til et godt hverdagsliv
- 6 ud af 8 anbefalingsrapporter anbefaler grønne byrum, grønne øer, mere bynatur og biodiversitet. – 8 ud af 8 anbefalingsrapporter fokuserer på klimatilpasning, klimasikring og grøn omstilling i byen.
Tre borgersamlinger med særskilt fokus på trafik, parkering, cykler og brug af byrum
Tre af de otte borgersamlinger har i perioden været dedikeret behandlingen af trafik, mobilitet og brugen af byens rum. Ved at trække særskilte data og sammenligne borgernes anbefalinger på tværs af de tre borgersamlinger på Amager (Øst og Vest – i 2024), Indre Østerbro (2023) og Middelalderbyen (2019).
1) Biltrafik – reduktion på mellem 25-75%
Alle tre borgersamlinger har fokus på, at der skal ske en mærkbar reduktion i privatbilisme og biltrafik, både for at skabe mere plads, forbedre miljøet og sikre bedre mobilitet.
- Middelalderbyen: Anbefaler op til 75% reduktion i biltrafik (Borgerrepræsentationen valgte efterfølgende i 2023 en reduktion af biltrafik og parkeringspladser på 66%.)
- Amager: Vil reducere private biltrafik med 48% (en halvering af nuværende biltrafik på 29% til 15% ud af den samlede mobilitet på Amager i 2035)
- Indre Østerbro: Anbefaler 25% reduktion i privatbilisme og reduktion på 40% af udefrakommende trafik (fra 65% til 25%.)
2) Parkering – reduktion på mellem 25-90%
Medlemmerne i alle tre borgersamlinger er optaget af en reduktion af parkerede biler på gadeplan for at skabe mere plads til grønne byrum og cykelstier m.m.
- Middelalderbyen: Anbefaler en reduktion på op til 80–90% reduktion af gadeparkerings-pladser. (Borgerrepræsentationen valgte i 2023 en reduktion af biltrafik og parkeringspladser på 66%.)
- Amager: Areal til parkering skal reduceres med 25% frem mod 2035 (fra 8% til 6% af det samlede areal mellem byen huse.
- Indre Østerbro: Borgersamlingen anbefaler en reduktion af parkeringspladser, men sætter ikke procentsats på ”Overordnet er det borgersamlingens ambition, at vi skal reducere den private parkering i gadeplan på Østerbro.” s.7 3)
3) Kollektiv trafik og bløde trafikanter – samlet stigning på 25-65%
- Middelalderbyen: Sætter ikke procentsats på men er i anbefalingskapitel #8 optaget af bedre forhold for bløde trafikanter
- Amager: Ønsker en 25% stigning på antallet af cykelture (fra 27% → 34%), 65% udbyggelse af cykelstier på (fra 6% → 10% af det samlede køreareal) og en firedobling af areal til torve, pladser, byrum, natur og klimatilpasning – fra 2% i dag til 10% i fremtiden
- Indre Østerbro: Anbefaler prioritering af cyklisme med en stigning 20%
Læs hele baggrundsnotateet og den bagvedliggende data om borgersamlinger i København: WDD_data_borgersamlinger København_WDD
Notatet har i denne trækning alene fokus på københavnernes prioritering af byens rum og udgør ikke en komplet liste over københavnernes anbefalinger på andre områder som velfærd, klima, bæredygtighed m.m.