Johanne er juniorkonsulent i We Do Democracy. I sit arbejde bidrager hun blandt andet med en holistisk analyseramme på nærdemokrati og til at styrke lokalt forankrede processer gennem demokratisk samskabelse, facilitering og stærk målgruppekommunikation. Hun arbejder med at skabe rum for mangfoldig deltagelse og handlekraft i lokalsamfund – særligt på tværs af kulturelle forskelle.
I We Do Democracy er Johanne bl.a. tilknyttet Netværk for Demokratisk Repræsentation, Demokrati Fitness og transition–projektet Renten, hvor hun er med til at understøtte lokal forandring og deltagelse i Nordvest.
Johanne har netop færdiggjort sin bachelor i antropologi fra Aarhus Universitet. Her har hun beskæftiget sig med kulturel brobygning, fællesskabers forandringspotentiale og sociale modbevægelser. Fra sin uddannelse har hun erfaring med kvalitativ analyse, metodedesign og facilitering, som understøtter hendes arbejde med at udvikle inkluderende handlefællesskaber.
Johanne er særligt passioneret omkring det mellemmenneskelige og nysgerrig på udvikling afalternative tilgange til social forandring. Hun interesserer sig for, hvordan forskelle kan være en ressource i demokratiske processer, og hvordan utopiske forestillinger kan omsættes til konkret praksis gennem fællesskaber og deltagelse.
Kompetencer
- Kvalitativ analyse og metode
- Facilitering og samskabelsesprocesser
- Viden om kulturteori, sociale fællesskaber og modbevægelser