Demokratisk
Impact
Hvordan styrker vi vores demokrati?
Demokratier over hele verden synes at blive rystet af kriser og intern mistillid og utilfredshed fra landenes indbyggere. Det danske demokrati klarer sig foreløbigt godt i internationale målinger, men vi kan ikke læne os tilbage og glæde os over den relative succes. Også herhjemme stiger mistilliden til det politiske system, og de traditionelle demokratiske institutioner, som politiske partier og fagforeninger, spiller ikke den rolle, de engang gjorde.
Men demokratiet er også meget mere end det. Det er deltagelse i fællesskaber, civilsamfundsorganisationer, demokratifestivaller, offentlig debat og meget, meget mere. Det er alle de arenaer, hvor borgere har mulighed for at komme til orde og blive hørt af deres naboer, deres bestyrelser, deres politikere.
Det er deltagelsen i demokratiet, der får systemet til at fungere legitimt. Derfor skal vi blive klogere på, hvad vi kan gøre for at styrke den deltagelse, som skaber robustheden og sammenhængskraft i vores demokrati og samfund.
I dag mangler vi viden om, hvilke former for deltagelse, der er med til at skubbe vores demokrati i en positiv retning. Hvad er det egentlig, at vi som samfund skal gøre mere af – eller mindre af – for at bevare et robust demokrati?
Projektet Demokratisk Impact skal bidrage til at skabe viden om, hvad vi skal gøre for at styrke vores demokrati – hvilke initiativer og deltagelsesformer der virker og skaber værdi. Hvad skaber større lyst til at være en aktiv medborger? Hvad styrker sammenhængskraften i vores lokale og nationale samfund? Og hvad skaber tillid? Både til hinanden og til systemet?
På den måde vil Demokratisk Impact gøre os klogere på, hvordan vi kan vende en negativ udvikling og øge robustheden i dansk demokrati.
Gode grunde til at vi have fokus på demokratisk deltagelse
1. Den valgdemokratiske repræsentation er udfordret. Hvor 25 % af vælgerne i 1960 var medlem af et parti, var det tal 2,9 procent i 2022, og ud af disse er endnu færre aktive medlemmer. En lignende tendens gør sig gældende hos traditionelle interesseforeninger, som bidrager til det politiske systems repræsentation. F.eks. har 3F mistet 23 % af sine medlemmer mellem 2012 og 2022.
2. Uligheden i samfundet vokser. Konsekvensen er, at der skabes ulige adgangen til beslutninger og indflydelsen bliver mere skæv. En tendens der forstærkes af faldende gennemsigtighed og øget kompleksitet i det politiske system.
3. Mistillid til politikere og offentlige systemer stiger. En undersøgelse fra Tænketanken Mandag Morgen og Analyse & Tal fra 2025 viser, at op mod hver tredje borger er utilfreds med den måde, demokratiet fungerer på, og at utilfredsheden for langt de fleste hænger sammen med manglende tillid til det politiske system.
4. Digitaliseringen har flyttet store dele af den offentlige samtale og nyhedsstrømmen til internettet og sociale medier. Her er tonen forrået, kvaliteten af indholdet lav og få deltager aktivt. Det peger Magtudredningen 2.0 på i ”Det danske demokratis udfordringer” hvor de også påpeger at digitaliseringen i sig selv skaber ulige adgang for dem der ikke har stærke digitale kompetencer.
Og det var bare et udklip af bekymrende udviklingen vi ser i forhold til demokratiske deltagelse…
Nøglen er deltagelse
Demokratiet er noget vi har arvet fra en tid, hvor samfundet så anderledes ud end det gør i dag. Derfor har vi brug for at udvikle det, så demokratiet er i stand til at løse de udfordringer, som vi står overfor i dag og så det passer til de mennesker og samfundsstrukturer der findes nu og her.
Vi har brug for at vide hvad, der har positiv effekt på den demokratiske sammenhængskraft for at kunne understøtte mere af det, som skaber værdi i et demokratisk system.
Hver dag deltager vi i demokratiet, på mange forskellige måder. Borgere deltager i initiativer og formater, der er igangsat af offentlige aktører, så som folkeafstemninger, borgermøder og lokalplanshøringer. Men der er også initiativer, der udspringer fra civilorganisationer eller borgere, som fx underskriftindsamlinger, demonstrationer, debatarrangementer, praksisfællesskaber eller aktivisme.
Deltagelsen i demokratiet er desuden meget mere end deltagelse i det politiske system. Det er at være aktivt med i et levende økosystem af ideer, praksis og eksperimenter, og en stor del af vores hverdag. Det er den måde vi taler til hinanden, det er vores værdier og håb, vores tillid til politikere og medborgere og det er adgangen til viden og information.
En model for måling og monitorering af værdien af deltagelse
I Demokratisk Impacts første fase har et deliberativt borgerpanel, en forskergruppe og udvalgte demokratiaktører hver især givet input til, hvad værdien ved demokratisk deltagelse er. Dette er blevet omsat til 10 impact-områder (som du kan læse om her på siden).
Demokratisk Impact skal munde ud i en Impact-model, der har metoder til at måle på de effekter, forandringer, resultater og forhold, der udspiller sig, i forbindelse med en deltagelsesmetode, proces eller format.
Ved at måle på effekten inden for impact-områderne, skal modellen bidrage til at styrke vores sprog og viden for hvilken værdi, forskellige former for demokratisk deltagelse skaber.
Bliv en del af Demokratisk Impact
Projektet er et samarbejde mellem TrygFonden, We Do Democracy og Analyse & Tal. Københavns Universitet er videnspartner i projektet.
For at sikre en bred repræsentation og både evidensbaseret og praksis-tilgang i udviklingen, bidrager følgende grupper løbende til projektet:
- Demokratiaktører
- Demokratipanelet
- Forskergruppen
Du kan læse mere om grupperne og deres input her til højre på siden.
Modellen for Demokratisk Impact er fortsat i udvikling, og foreløbige findings er et oplæg til den videre samtale om hvordan vi udvikler den demokratiske deltagelse i vores samfund. Vil du høre mere om udviklingsarbejdet og muligheden for at deltage, skal du skrive til Simone Klint, seniorkonsulent i We Do Democracy og projektleder på Demokratisk Impact:
Bidragsydere til projektet
Demokratiaktører
Demokratipanelet
Et deliberativt borgerpanel mødets fire gange i efteråret 2024, for at give deres anbefalinger til demokrati og deltagelse i fremtiden.
Borgerpanelet blev sammensat, så de afspejlede Danmarks befolkning på køn, alder, uddannelse og en geografisk spredning.
Demokratipanelets anbefalinger samt beskrivelser af
Læs borgerpanelets anbefalinger til fremtidens demokratiske deltagelse her.
Forskergruppen
For at sikre projekts faglige fundering, er der tilknyttet en arbejdende forskningsenhed, der har bidraget til udviklingen af Impact-områder, gennem udviklingsmøder og et Whitepaper om Demokratisk Impact, hvor der defineres deltagelsesbegrebet, bekymrende tendenser i det danske demokrati, demokratisk impact ift. borgernært demokrati og ni variabler som demokratisk impact af deltagelsesformer kan baseres på.
Læs gruppens whitepaper om Demokratisk Impact her.
Derudover har forskergruppen bidraget med viden og oplæg i Demokratipanelets proces.
Medlemmer af forskergruppen:
Lars Tønder , Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Catrine Holst , Institut for Filosofi, Oslo Universitet Irina Papazu , Institut for Virksomheds – IT, IT – Universitetet Anton Grau Larsen , Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC