Hvordan skal Norge forvalte sin rigdom – for verden, for os selv og for kommende generationer?
Det spørgsmål har 56 almindelige nordmænd fra hele landet arbejdet intensivt med i Framtidspanelet. Tirsdag den 13. maj overdrager de deres anbefalinger til syv centrale civilsamfundsorganisationer, som nu tager stafetten videre.
Framtidspanelet er et nationalt borgerrting og et ambitiøst demokratisk eksperiment: Et repræsentativt udsnit af befolkningen, der har deltaget i en proces med oplæring, refleksion og dyb debat – og sammen er nået frem til 19 konkrete anbefalinger til, hvordan Norge bør forvalte sine ressourcer.
“Oljepengene bør bidrage til at gøre verden bedre, ikke bare Norge rigere. Vi kan være med til at reducere fattigdom, udvikle mere grøn energi, mindske konflikter og styrke demokratier. Det gør verden tryggere for os alle. Samtidig skal vi også fortsætte med at udvikle Norge”, siger Jonas Krogh (31) fra Fredrikstad, medlem af Framtidspanelet
Framtidspanelet har udarbejdet anbefalinger på opdrag fra syv civilsamfundsorganisationer:
– Redd Barna
– Kirkens Nødhjelp
– LNU (Landsrådet for Norges barne- og ungdomsorganisasjoner)
– Caritas
– WWF Verdens naturfond
– Langsikt – tankesmien for langsiktig politikk
– Framtiden i våre hender
Nu overdrages panelets anbefalinger til organisationerne, som alle har forpligtet sig til at sprede dem, bruge dem aktivt og bringe dem i spil over for beslutningstagere
“Vi er ikke politikere, og vi er ikke på valg. Men vi er borgere og medejere af Norges rigdom. Derfor kan vi pege på det, der virkelig betyder noget på lang sigt”, siger Tom Erik Hovde (53) fra Lillehammer
De 19 anbefalinger, som Framtidspanelet fremlægger, er inddelt i fem hovedtemaer i rapporten:
- Oljefondet – folkets fond, fælles ansvar: Nye retningslinjer for brugen af fondet, et stærkere etisk rammeværk og investeringer, der skaber varig værdi.
- Demokrati, tillid og kritisk tænkning: Forslag om et uafhængigt fremtidsombud, styrket samfundsforståelse i skolen og øget brug af borgerpaneler i politiske beslutninger
- Solidaritet og globalt ansvar:Større investeringer i sundhed, uddannelse og klimaindsatser i verden – og tættere internationale partnerskaber.
- Bæredygtig udvikling: Mere støtte til vedvarende energi, grøn innovation og en bevidst nedskalering af overforbrug.
- Et stærkere Norge: Fokus på bedre infrastruktur, teknologisk udvikling, beredskab – og ansvarlig brug af kunstig intelligens.
Læs anbefalingerne og lær mere om panelet på: www.framtidspanelet.no
![Framtidspanelet gruppebilde – medlemmer 1 (Foto_ LNU_Regine Skogmo Grøtte2[30].jpg](https://www.wedodemocracy.dk/wp-content/uploads/2025/05/Framtidspanelet-gruppebilde-medlemmer-1-Foto_-LNU_Regine-Skogmo-Groette230.jpg-scaled.jpeg)