Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Debat på Folkemøde: Unge og turisme – med rejserygsækken fuld af gode intentioner

16. juni 2023 kl. 16:00 - 16:45

Debat på Folkemøde

UNGE OG TURISME – MED REJSERYGSÆKKEN FULD AF GODE INTENTIONER

Hvad kan turismebranchen lære af de unge?

Hvordan samskaber vi turisme med de unge, der som fremtidens borgere er vigtige i debatten, men som i dag samtidig er de mindst aktive indenfor feltet?

I denne debat vil vi se nærmere på, hvordan man skaber en mere inkluderende og demokratisk debat om turisme med de unge i fokus. Hvordan vi lærer af de unges måde at tænke turisme og rejser på, og hvordan det er et fælles ansvar løbende at udvikle og samskabe turismen, så den er inddragende og skaber værdi for lokalsamfundet såvel som for de rejsende. Hvas skal man gøre som lokal, og hvad skal man gøre som turismeaktør, og hvordan sikres aktualiteten og motivationen for de unge?

I debatten vil vi konkret komme ind på, hvilke sociale fællesskaber der kan opstå i turismen, og hvad gør det at rejse ved os som individer. Hvad turisme kan skabe af ramme fra unikke fællesskaber, og hvilke rejseformer, der giver oplevelser af helt særlig og autentisk karakter. Hvornår er rejser meningsfulde – for os selv og for vores engagement i verden – og hvad skal der egentlig til, for at det er særligt motiverende for unge at deltage i debatten, så turismebranchen kan lære at de unge?

Panelet består af:

Olivia Orlandi Grant, Sekretariatsleder for Ungdomsbureauet – Olivia har fokus på, hvordan man inddrager og involverer unge, hvor tilgangen er at understøtte lysten til at engagere sig i det samfund, vi alle er en del af.

Camilla Egeborg Møller, repræsentant for Couchsurfing – Camilla har fokus på, hvordan man som borger og turist er med til at skabe sociale fællesskaber med turister, både ved som vært at vise dem byen fra en borgers perspektiv, og ved som gæst at have en lokal vært til at give en unikke oplevelser som turist.

Mary Consolata Namagambe – Mary har fokus på kvaliteterne ved at rejse alene, der kan give nogle af ”de smukkeste, vildeste, skræmmende oplevelser og en følelse af at leve. Solorejser giver evne til at være selvstændig, finde mod til at tage skæbnen i egen hånd og træffe beslutninger”. Samtidig er Mary grundlægger af et rejsebureau, hvor hun arrangerer meningsfulde rejser for primært unge til Uganda, hvor lokale aktører er involveret til at vise landet og involvere de rejsende i lokale aktiviteter.

Mikkel Aarø-Hansen, Wonderful Copenhagen, CEO, – Mikkel har fokus på turisme for og med unge som et fælles ansvar. Vi ved at unge er kritiske, men samtidig ikke aktive i debatten. Hvad kan rejser give unge, der i dag oplever manglende trivsel i en verden, der bliver mere og mere digital og hvor vi som individer skal definere os selv ud fra uddannelse, job og andre prestigetunge parametre.

Asger og Tue Ammundsen fra tv2 programmet Først til verdens ende – Asger og Tue har fokus på at rejse på en alternativ måde. I programmet er konceptet at deltagerne skal rejse uden mobiltelefon, og med meget få midler og de skal derfor samarbejde med lokale og på kreativ vis bevæge sig rundt i verden med alt, hvad det gør ved ens måde at øde verden, for selvforståelsen og eventyrlysten.

Moderator: Zakia Elvang, Initiativtager Demokrati Garage og ledende partner og demokratirådgiver, We Do Democracy

Debatten arrangeres af Wonderfull Copenhagen og We Do Democracy, og foregår i Verdensmålsteltet

Tid

16. Juni 2023 kl. 16.00-16.45

Sted

Folkemødet på Bornholm, A1 – Verdensmålenes Telt

Pris

Gratis. Tilmeld dig gerne herunder, ikke et krav

Tilmeld dig her

Navn
Modtag mails om kommende events

Detaljer

Dato:
16. juni 2023
Tidspunkt:
16:00 - 16:45