
Hvordan skaber vi et levende ungedemokrati?Fredag den 12. september tog vi hul på arbejdet med at skabe et levende ungedemokrati – sammen med 49 engagerede unge fra Herning, Guldborgsund, Greve, Vejle og Nyborg Kommune. Unge skal nemlig ikke blot høres – de skal være medskabere af fremtidens demokrati.
Ungeborgersamlingen giver de unge mulighed for at udvikle konkrete løsninger til kommunernes involvering af unge, som skal behandles i kommunalbestyrelsen og i de relevante fagudvalg.
Noget af det første, vi skal undersøge med de unge, er de måder, unge allerede i dag får indflydelse på deres hverdag. For eksempel de politiske ungdomspartier, elevråd og aktivisme. Har du gode eksempler, som andre unge bør kende til? Så del dem gerne med os her i kommentarfeltet – eller send en mail til klara@wedodemocracy.dk
Som den politiske følgegruppe sagde til de unge til det første onlinemøde i ungeborgersamlingen:
“Vi glæder os til at se, hvad vi kan gøre bedre for unges deltagelse i vores kommune.”– og de er langt fra de eneste.
Er du også nysgerrig på, hvad de unge finder frem til? Så tilmeld dig det åbne online møde den 24. september kl. 18.00–19.15. Meld dig til her.
24. september 2025, klokken 18.00-19.15.
Tilmelding
Tryk her for at tilmelde dig det åbne onlinemøde.