15. maj 2025

Demokratiet i bevægelse: Vores internationale camp er afsluttet

Fem dages træning, samtale og samskabelse er nu slut – og vi kunne ikke være mere stolte, taknemmelige og fyldt med fremtidsmod. I denne uge har vi haft besøg af […]

Fakta

Fem dages træning, samtale og samskabelse er nu slut – og vi kunne ikke være mere stolte, taknemmelige og fyldt med fremtidsmod.

I denne uge har vi haft besøg af demokratiaktører fra hele verden i Demokrati Garage i København. Sammen gik vi i dybden med Demokrati Fitness som metode, mindset og bevægelse – og lagde grundstenene til næste kapitel.

I løbet af campen har vi:

  • Delt erfaringer og udfordringer på tværs af kontekster
  • Udforsket, hvordan metoden kan tilpasses lokalt
  • Udviklet idéer til partnerskaber og fælles strategi

Campens tema var “Building the movement together” – og det blev levet ud hver eneste dag. Med åbenhed, mod og nysgerrighed skabte deltagerne et fællesskab, hvor forskellighed blev til styrke, og hvor vi sammen tog vigtige skridt mod at Demokrati Fitness kan vokse som en bevægelse for en mere levende og deltagende demokratisk kultur globalt.

Vi siger kæmpe TAK til:

  • Alle deltagerne, der rejste hertil og delte ud af sig selv
  • Robert Bosch Stiftung, som gjorde campen mulig – og som har støttet Demokrati Fitness helt fra begyndelsen
  • Alle jer, der følger og støtter os fra sidelinjen

Vi tager afsked med campen – men bevægelsen er i gang.
Og vi glæder os allerede til næste skridt.

Følg med her og på vores sociale medier for opdateringer, indsigter og kommende Demokrati Fitness træninger.

Demokratiet er ikke en tilstand – det er en praksis. Og den praksis træner vi bedst sammen.