Case

Venligbolig Plus

Byerne vokser og presset for at skabe mindre, smartere og bedre boligtyper stiger. Hvordan skaber vi billigere boliger, der inviterer til aktive fællesskaber, deltagelse og demokratisk dannelse? We Do Democracy har været med til at tage initiativ til Venligbolig Plus.

Baggrund

Mico-Living som boligform er afgørende i en tid hvor storbyer vokser og ledige kvadratmetre i byen er en mangelvare. Venligbolig Plus er en mulig løsning på problematikken, da den netop viser at det er muligt at skabe både plads, mangfoldighed og inkluderende fællesskaber tæt på byens centrum.

Opgave

Venligbolig begyndte som en aktivistisk idé, der gjorde det muligt for danskerne at invitere flygtninge ind i deres baghave. Nu skal Venligbolig Plus på Frederiksberg invitere studerende og flygtninge ind i moderne kompakte deleboliger til 2.500 kr. om mdr. midt i byen. De studerende og flygtninge bor sammen og indgår i et hverdagskollektiv, hvor fokus er på at understøtte integration, venskaber og fælles demokratisk dannelse. I 2019 flyttede 74 unge studerende og flygtninge ind i den nyetablerede Venligbolig Plus afdeling på Roskildevej 54 på Frederiksberg.

Løsning

Samarbejdet sker mellem Frederiksberg Forenede Boligselskaber, Frederiksberg Kommune og Venligbolig. Integrationskonceptet tager afsæt i det konkrete Venligbolig Plus-projekt, men kan også benyttes i andre eksisterende eller nye boligprojekter, som f.eks. er målrettet borgere på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske skel. Venligbolig Plus på Frederiksberg består af tre nyopførte ejendomme, der rummer i alt 37 lejligheder på 33 kvadratmeter. To personer bor sammen i en delelejlighed, hvor hver beboer har sit eget værelse, men ellers deles køkkenalrum og badeværelse med sin roomie. Der er derudover fællesrum og tagterrasser på øverste etage til fælles brug.

Resultater

Vil du
vide mere?

Johan Galster

Johan Galster

Partner og demokratirådgiver