Københavnernes Klimaborgerting

Som en del af Københavns Kommunes Klimastrategi 2035, som træder i kraft fra 2026, har Teknik-og Miljøforvaltningen valgt at igangsætte en deliberativ borgerinddragelsesproces, der skal give et bredere indblik i, hvordan københavnerne forestiller sig det gode københavnerliv med langt mindre CO2-udledning. I første omgang skal klimaborgertinget undersøge, hvordan Københavns Kommune kan hjælpe kommunens borgere i gang med den bæredygtige omstilling i deres eget hverdagsliv. København ønsker at leve op til OECDs principper for deliberative processer ved designet af borgertinget.

Københavnernes Klimaborgerting kører over 3 år. Første år af borgertinget har medlemmerne til opgave at besvarekerneopgaven: ”Hvordan ser det gode københavnerliv ud med en langt mindre udledning af drivhusgasser fra forbruget af bl.a. mad, bolig og transport, og hvordan når vi bedst derhen sammen?”. Over seks samlinger det første år skulle medlemmerne i samarbejde udarbejde anbefalinger, som svarer på kerneopgaven og overlevere dem til borgerrepræsentationen, som skal behandle anbefalingerne der indgår som ét ud af flere input til kommunens Klimastrategi.

I andet år mødtes Klimaborgertinget medlemmer – bestående af nye og tidligere deltagere – over i alt 5 samlinger og udarbejde anbefalinger til hvordan handlefællesskaber kan indfri visioner og ønsker Klimaborgertinget har om en hverdag med en mere bæredygtigt forbrug. Hertil har borgertinget udvikle 5 konkrete pilotprojekter til hvordan byen kan gå igang med handlefællesskaber.

We Do Democracy står bag design og faciliteringen af borgertinget. Herunder har opgaven været at sikre en god arbejdsproces for borgertinget, der lever op til OECD’s standarder for deliberative processer, og at Klimaborgertinget kommer i mål med anbefalinger, som giver byen viden om borgernes prioriteter og ønsker til omstillingen af københavnernes forbrug i fremtiden.

Anbefalingerne fra Københavnernes Klimaborgerting år 1 og 2 indeholder visioner for en hverdag med et mindre forbrug, hvor man deles mere i fællesskaber, politiske anbefalinger inden for systemændringer og kulturelle værdier, bolig, transport og fødevarer, samt indsigter om fællesskaber og hvordan man kan igangsætte initiativer for at ændre københavnernes motivation og vaner om forbrug. Du kan læses alle anbefalingerne på klimaborgertingets hjemmeside.