Case
Coop amba – medlemsdemokrati tænkt på nyt
Baggrund
Mange medlemsforeninger står i dag over for et tippepunkt i udviklingen af deres medlemsdemokrati: Hvordan holder de sig relevante for deres medlemmer og sikrer engagement og opbakning i fremtiden?
Medlemsforeningen Coop amba, der tidligere ejede og drev indkøbs-kæden Coop Danmark, stod ved en skillevej, da de i 2024 solgte driften og den bestemmende indflydelse af indkøbsbutikkerne til energiselskabet OK. Ved frasalget skulle Coop amba udvikle sin organisationsstruktur til en ny fremtid, genfinde formålet med foreningen og nytænke deres medlemsdemokrati for at forblive relevante for sine 2 millioner medejere.
Opgave
We Do Democracy var med til at drive strategiudviklingsprocessen med Coop ambas organisation og bestyrelse, med det formål at udvikle foreningens strategi og organisationens governancemodel med demokratisk opbakning fra foreningens landsråd og dets medlemmer. Første store milepæl var at få den nye model vedtaget på landsrådet efterår 2025.
Løsning
We Do Democracy designede, faciliterede og ledte en samskabelsesproces af foreningens nye strategi og governancemodel. Som en del af denne proces blev der lavet kortlægning af styrker og svagheder ved det eksisterende medlemsdemokrati og lavet kortlægning af potentielle nye modeller for reorganisering. Med international inspiration og kig ind i andre demokratiske arenaer.
Den nye strategi skulle fokusere på organisationens medlemsdemokrati, og hvordan dette kunne gentænkes for at imødekomme nutidens udfordringer i fødevarebranchen samt ønsker om engagement – både for at sikre indflydelse og relevans for de 2 millioner medlemmer og for Coop amba i fremtiden.
Strategien blev grundlaget for dialogmøder med bestyrelser og medlemmer i hele Danmark, en reorganisering af organisationens landsbestyrelse samt en mobiliseringskampagne med nye partnerskaber og mærkesager. Derudover satte strategien gang i arbejdet med at skabe mere engagement og deltagelse blandt nuværende og nye medlemmer.
Resultater
Coop ambas foreningsstrategi blev vedtaget på landsrådsmødet i efteråret 2024, hvor øget medlemsinddragelse i foreningens mærkesager og aktiviteter var et centralt fokus. Coop amba gennemførte en halvering af landsrådet samt nye vedtægter, som sikrer, at foreningens rolle tilpasses dens nye virkelighed og placering i det danske medlemsdemokratiske landskab – samt en mere offensiv og tilstedeværende måde i danskerne hverdag.
Coop amba har sat gang i arbejdet med at skabe nye metoder til at give deres medlemmer indflydelse, fx gennem afstemninger om mærkesager – som blev lanceret juni 2025. Desuden er der indgået nye partnerskaber for at sætte fokus på at være medlemmernes stemme i den bæredygtige udvikling af fødevarebranchen.
Vil du
vide mere?
