Case
Borgersamling Bæredygtigt Forbrug

Baggrund
Danmark har Europarekord i affald. Vi producerer langt mere affald end de lande vi normalt sammenligner os med. Derfor skal der gennemgribende ændringer og en grundlæggende ny vision for fremtiden til, hvis vi skal omlægge vores forbrug i en bæredygtig retning. De tre byråd og to regionsråd, der tilsammen dækker over 3 millioner danskere, har derfor bedt borgersamlingen om hjælp til at komme med anbefalinger til, hvordan vi sammen skal opnå det.
Opgave
Borgersamlingen blev stillet et kernespørgsmål af de tre kommuner og to regioner: ”Vi har brug for din hjælp til at forestille os en fremtid med bæredygtigt forbrug i Danmark.” We Do Democracy var rådgivere på hele processen og var derfor både med i de indlende drøftelser, men også i designet og faciliteringen af selve borgersamlingen.
Løsning
We Do Democracy var leadfacilitator og uafhængigt sekretariat for borgersamlingen. I samarbejde med de fem organisationer etablerede vi et stærkt politisk mandat i hver organisation, udarbejdede kernespørgsmålet og designede og faciliterede processen for borgersamlingen. På den måde kunne vi garantere borgersamlingens uafhængighed.
Resultater
- 40.000 borgere i alderen 16 til 99+ fra Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Frederiksberg, Rudersdal og Vejle Kommune blev inviteret. 650 ønskede at deltage i processen.
- 66 borgere blev rekrutteret på baggrund af udvælgelseskriterierne: alder, køn, uddannelsesniveau og bopæl. Borgersamlingen var repræsentativ for Danmark.
- Borgersamlingens medlemmer vil præsentere deres anbefalinger i alle fem organisationer samt ved en landsdækkende lancering i april 2023.
Vil du
vide mere?
