13. maj 2024

Alle unge stemmer tæller til EP-valget

Tirsdag den 14. maj 2024 og tre dage frem skal næsten 100 EUX-elever dykke ned i EP-valget og blive klogere på valget, EU og sammen finde ud af, hvorfor de synes, at Unge skal engagere sig.

Fakta

Sofie og Kolja har med støtte fra Tuborgfondet søsat projektet, hvor vi sammen med NEXT skal engagere unge mennesker herude på vores hjemmebane i Nordvest.

Vi får nemlig ikke unge til at stemme ved at voksne fortæller dem, at de skal. I stedet er det de unge selv, der sammen skal have samtalen om, hvorfor det er vigtigt at engagere sig til EP-valget.

EP-valget kan godt føles lidt langt væk, men det er virkelig vigtigt, at unge mennesker er med i samtalen og dermed med til at bestemme. Derudover håber vi også, at forløbet kan give unge fra en gruppe i samfundet, der måske ikke altid stemmer, en god demokratisk oplevelse.

Det er nemlig rigtig vigtigt, at vores demokrati også bliver oplevet som relevant for dem, der ikke har samfundsfag på A-niveau.

Vi glæder os til at dele de unges arbejde med alle efterfølgende.