Efter en lærerig første samling på Statens Museum for Kunst tilbage i september gør We Do Democracy sig nu klar til anden samling – denne gang hos Museum Thy. Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen har Statens Museum for Kunst og Museum Thy nedsat en borgersamling på 36 repræsentative danskere fra hele landet. Borgerne arbejder sig hen imod deres anbefalinger til, hvordan fremtidens museer kan blive en betydningsfuld og fast del af hverdagen for flere.
”Vi skal forestille os en fremtid, hvor museer er en fast del af hverdagen”
Statens Museum for Kunst og Museum Thy har nedsat borgersamlingen for at løse kerneopgaven: ”Vi har brug for din hjælp til at forestille os en fremtid, hvor museer er en betydningsfuld og fast del af hverdagen for flere.”
Der har aldrig været flere museumsbesøgende i Danmark, men fordelingen er ujævn. Det er særligt folk med lange videregående uddannelser, der bruger museerne.
Derfor har Statens Museum for Kunst og Museum Thy samlet borgerne, så de sammen lærer, debatterer og lander endelige anbefalinger til, hvordan museer når bredere ud.
Borgersamlingen matcher befolkningen på alder, køn, region, uddannelse og hvor ofte de går på museum. Det sikrer, at anbefalingerne favner bredt, og at mange forskellige stemmer kommer til ords.
Borgersamlingen lever op til OECDs deliberative principper for god borgerinddragelse, og We Do Democracy styrer processen som uafhængigt tredjepartssekretariat.
Første i Norden til at lave inddragelsesproces i museumsbranchen
We Do Democracy driver borgersamlingen om fremtidens museer. Holdet har styret mange inddragelsesprocesser, men det er første gang i Norden, at kulturinstitutioner tager metoden i brug. Hvis vi vil styrke det demokratiske fundament, må vi drive demokratisering i langt flere institutioner – også uden for de traditionelle rammer. Turen til Museum Thy er et konkret skridt mod at bruge borgerinddragelse i kultur- og museumsverdenen.
Demokratisk proces og metode
We Do Democracy designer og faciliterer borgersamlingen efter OECDs principper for at opbygge et fortroligt rum, hvor borgerne deler erfaringer, stiller spørgsmål og former anbefalinger til fremtidens museer. Projektet viser, hvordan borgerinddragelse og deliberative processer forankrer demokratiet i praksis i kunst-, kultur- og museumsbranchen.
Fakta:
- We Do Democracy har stået for rekrutteringen af de 36 medlemmer på tværs af hele landet, så samlingen afspejler den danske demografi
- Medlemmerne mødes over to weekendsamlinger (først på SMK, der blev afviklet i september og nu hos Museum Thy) samt tre online samlinger
- Borgerne overdrager de endelige anbefalinger til museerne overdrages i starten af 2027
- Borgerpanelet har tilknyttet en uafhængig faglig rådgivergruppe bestående af Birgit Eriksen (AU), Mira C. Skadegård (Center for Diversitet), Trine Bille (CBS), Hanne Kusk (University College Nordjylland), Line Vestergaard Knudsen (AU), Lise Skytte Jakobsen (AU)
- Parterne har indgået en tredjepartsaftale for at sikre borgerpanelets uafhængighed og et mandat, der forpligter museerne til at svare på anbefalingerne inden for 6 måneder og igen efter24 måneder
Læs mere om projektet på SMK’s hjemmeside her: https://www.smk.dk/article/fremtidens-museer-borgersamling-paa-smk-og-museum-thy/
